Jydekop 1

JTS inviterer til Jydekop 1
Lørdag, den 4 og 5 oktober  2025
Sted: Kollerup Skole, Kollerupvej 12, 7300 Jelling


Dette er en week med træning lørdag og stævne søndag.

Der kommer flere informationer.

 
Der er ikke cafeteria i hallen. Derfor anbefaler vi, at du tager en madpakke og lidt drikkevarer med.
Tilmelding til stævnet skal ske gennem din træner i din forening.
Deltagergebyr er kr. 75, - pr. springer.
Gebyr for deltagelse opkræves gennem din klub/forening.

JTS Jydekop

JTS INFO

JTS Jydekop

JTS INFO

Indkaldelse Generalforsamling


Jysk Trampolin Sammenslutning indkalder til ordinær generalforsamling


Søndag den 13. april 2025 klokken 11:00.

Forsamlingen finder sted på adressen Æblevænget 2, 6600 Vejen. Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag til behandling på forsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Forslag og tilmelding på mail: jydekop@jydekop.dk.


JTS sørger for lidt frokost, og tilmelding er nødvendig.

Bestyrelsen har efter generalforsamlingen udarbejdet nye kriterier for rækker ved stævnerne.

Læs mere om de nye rækker på siden "om jydekop"

Planlagt stævner datoer

Jydekop i sæson 2025/26

4 og 5 Oktober 2025: 
Jydekop 1 - Opstart stævne - i Jelling

30 november 2025:
Jydekop 2 - i Helle Hallen

31 februar 2026: 
Jydekop 3 i Aars

18 og 19 april 2026
Jydekop 4 i Jelling

JTS Stævneregler 


Om jydekop.

Jydekop er venskabsstævner, hvor mødet med springere fra andre foreninger er det vigtigste, hvor springere, forældre, trænere og dommere kan have det sjovt med at være sammen uden, at det går ud over det konkurrencemæssige indhold. Springerne bliver bedømt på de springmæssige færdigheder, men der er også plads til leg.
Jydekop henvender sig primært til de små og til de nye springere, men vi har med stor glæde set større og mere rutinerede springere, som trofast vender tilbage hvert år.

Stævneregler.

Generelt

Stævnet ledes af en kampleder, hvis opgave er at kalde springere frem efter startrækkefølgen, samt at afgøre brud på reglerne om gennemførelse af øvelsen. (øvelsesafbrud, forkert landing, positioner m.v.)
Der kan kun springes i den række, hvor øvelsens vanskelighed falder indenfo kravene. Bemærk, at der ved en afvigelse fra kravene om vanskelighed i rækkkerne fradrages et kamplederfra drag på 1,0 point. Dette gælder i såvel 1. runde som 2. runde.
Der springes to øvelser ved et stævne. Øvelserne kan være ens, men man bedømmes i første runde på udførelse og vandring, i anden runde på udførelse, vanskelighed og vandring.

Påklædning under springning er springdragt, T-shirt og benklæder eller lignende. Lange benklæder, lange ærmer og heldragt er tilladt. Beklædningsdele skal sidde tæt til kroppen af hensyn til dommerne. Der må ikke springes i bare tæer. Af sikkerhedshensyn er smykker og lignende ikke tilladt. Afgørelse af, om påklædning er acceptabel, træffes af kampleder.

Bedømmelse.

Springerne bedømmes af to til fire udførelsesdommere, en HD-dommer (vandring) og en vanskelighedsdommer. Kamplederen kan være vanskelighedsdommer. Ved synkronspring bedømmes yderligere synkroniteten af mindst én synkrondommer.
De afgivne karakterer for en springer (ved synkronspring for begge springere) sammentælles som anført i JTS Reglement. Sammentællingen afgør springerens (synkronparrets) placering i konkurrencen.
Den arrangerende forening stiller en manuel beregner til rådighed.
Vinder af konkurrencen er den springer (det synkronpar) med det højeste pointtal. Øvrige deltagere indplaceres efter faldende pointtal. Ved pointlighed opnår begge deltagere samme placering, og placeringen imiddelbart efter bortfalder.
Der overrækkes medaljer og diplomer til de tre bedst placerede deltagere i hver række. Til øvrige deltagere udleveres diplomer efter stævnets aflutning.

Øvelsernes udførelse bedømmes efter FIG Code Of Point - med visse undtagelser.

(Bemærk, at reglerne endnu ikke er rettet med de nye rækker)



JTS bestyrelse kort fortalt !


Om os.

Vi er en lille flok entusiastiske ledere og trænere i det jyske, som har startet et samarbejde på tværs af foreninger, skoler og klubber med trampolinspring:

Jysk trampolin Sammenslutning (JTS)
Vi arrangerer stævner, fællestræninger og træningslejre udelukkende med ét formål: At give springerne nogle gode oplevelser i trampolinen.

Foreningens formålsparagraf lyder sådan:

Foreningens formål er at fremme stortrampolin og at udvikle springernes niveau gennem fællestræninger og stævner med hovedvægt på bredden med henblik på:
- at udvikle springernes generelle kendskab til trampolin og til hinanden på tværs af foreninger for derigennem at øge springernes motivation,
-at fremme og styrke springernes individuelle kompetencer og højne deres springmæssige niveau,
-at styrke trænernes kompetencer gennem udveksling af erfaringer og træningsmetoder for at opnå en tidssvarende og effektiv undervisning.

JTS Bestyrelsen anno april 2025

Formand                        Søren Holm, Jelling FS

Bestyrelsesmedlem:   Louise Bønnerup Andersen
Bestyrelsesmedlem:   Kirsten Skjødt Madsen, Vejen Trampolin
Bestyrelsesmedlem:   Karina Tolman

Kasser:                            Jesper Egerup Larsen, Ringsted Trampolin
Suppleant                      Susanne Selmer, Helle TeamTramp




Kontakt os på mail     






JTS Dokumenter : 

Indkaldelse generalforsamling 13 april 2025


Generalforsamling den 13 april referat  


JTS Vedtægter   


Regler for Jydekop Mangler tilretning






JTS Jydekop Tilmelding stævner

Tilmelding

Tilmelding til stævne skal ske senest 14 dage før stævnets afvikling.
Tilmelding skal ske gennem din egen forening.

Eftertilmelding er normalt mulig frem til opvarmningens start.

Der kan undtagelsesvis under opvarmningen flyttes tilmeldte springere mellem rækkerne.

Stævnegebyret udgør  kr. 75,- pr. springer

Betaling Efter stævnet vil der blive udsendt faktura baseret på antal deltagere i
henhold til gældende priser.



Udfyld kontaktformularen nedenfor

Du kan også lave et dokument med dine springere og upload det